Vendsysselsk Grønlangkål


Ingredienser: 4 pers.

4-8 grønlangkålsboller
2 spsk. svinefedt
2 spsk. smør
1-2 dl fløde
Sukker og salt

Anvendes store hjemmelavede boller beregnes 1 bolle pr. pers. Ved købeboller 2 boller pr.
person.
Disse er som regel mere vandede end hjemmelavede boller og kan med fordel 'dampes'
lidt ind, inden fløden kommes i.
Er bollerne hjemmelavede og dermed ofte kogt i suppe, kan man roligt spare lidt
på fedtstoffet.

Fremgangsmåde:
Smelt fedt og smør i en pande eller en jerngryde.
Hak bollerne groft og hæld dem ned til fedtstoffet (Er der tale om frosne boller, bør
de ikke tø helt op, så er de nemmest at hakke).
Varm kålen igennem (endelig ikke brænde på) og tilsæt fløde til en passende svampet,
- men ikke sjasket,- konsistens.
Smag til med sukker og salt. (Ikke peber)





Foto: © Steen Folsted


Brunede kartofler
Stegepanden opvarmes på fuldt blus, og bunden af panden dækkes med et lag sukker
på en halv til tre kvart centimeter. Sukkeret opvarmes til det hele er smeltet -
sørg for at sukkeret ikke brænder på ved at vende lidt på panden. Sørg desuden for
at undgå at sukkeret bobler for meget. Sukkeret er klar, når der ikke kan ses nogen
krystaller mere i lagen.
Herefter tilføres omkr. 25-50 g smør, som fordeles i sukkerlagen.
Kartoflerne tilføres til lagen, og der røres godt rundt. I starten skal man være opmærksom
på at kartoflerne nedkøler sukkerets temperatur, hvilket kan få sukkeret til at størkne.
Kogepladen skal således stadig være på fuldt blus så længe dette er tilfældet, men når
sukkeret igen er smeltet må det gerne justeres ned, således at sukkerlagen blot simrer.
Sørg for hele tiden at røre i kartoflerne. Gøres dette ikke risikerer de at brænde på
og eksplodere ud over hele køkkenet. (Det giver et utroligt svineri)

Rigtig gode brunede kartofler opnås, hvis der bruges rigeligt med sukkerlage som
kartoflerne kan soppe i, og de får rigeligt tid til at soppe i lagen. Kartoflerne må
gerne simre i en halv times tid i lagen. Dog behøver de ikke være på stegepanden så
længe. Når de er færdige kan de med fordel sættes i et fad sammen med lagen, og puttes
i ovnen til senere servering.





Foto: © Steen Folsted


Hamburgerryg (kogt) - 4-6 pers.
1½ kg hamburgerryg (ikke pumpet)
1 løg
1 gulerod
Porre top

Stil hamburgerryggen i gryden og hæld vand over så den er dækket. Tilsæt urterne og lad
den koge i 1½ time. Lad hamburgerryggen afkøle i vandet.


Medister - 4 pers.
600 gr. Rå medister

Medister sættes over at koge ved svag varme i ca. 8-10 minutter i let saltet vand.
Steges evt. på pande hel eller i stykker.






Foto: © Steen Folsted

Ris a la mande


Ingredienser: 1 portion risengrød kogt af;

1 L. sødmælk
125 g. grødris
1 knsp. salt
1 stang vanille
75 g. smuttede, hakkede mandler
2 1/2 dl. piskefløde
Sukker efter smag

Flæk vanillestangen og tag kornene ud.
Kog ris, mælk og vanille ved svag varme under låg ca. 45 min. Rør i grøden nu og da.
Tag vanillestangen op, afkøl grøden.
Hak mandlerne, gem en til at komme hel i desserten.
Rør mandlerne i den kolde grød. Pisk fløden stiv, kom den forsigtigt i det øvrige.
Smag til med lidt sukker.


Kirsebær sauce
250 g. syltede kirsebær (drænet vægt)
½ l. sødet kirsebærsaft
1/4 l. vand
en skive citron
et lille stykke hel kanel
25 g. kartoffelmel eller maizena majsstivelse

Saften sigtes fra kirsebærrene, og der spædes til med sødet kirsebærsaft op til en
liter saft. Saft, vand citronskiver og hel kanel blandes og koges igennem og derefter
jævnes saucen med kartoffelmel rørt op i lidt saft.
Kan evt. smages til med kirsebærlikør eller rom, må ikke koge herefter.
Saucen sigtes over de syltede kirsebær og serveres lun til risalamande





Foto: © Steen Folsted

Slåen-bitter


Ingredienser:
150 g slåen (skal have frost inden brug)
100 g rørsukker
2 stk. hel kanel
50 cl. brun rom - gerne Captain Morgan


Fremgangsmåde
Det hele hældes på en flot karaffel eller flaske og trækker i mindst 1 måned
men gerne halve eller hele år.
Slåen hører til stenfrugtfamilien, hvori også indgår blommer og mirabeller.
Den er lille kuglerund, blådugget med grønt kød og en stor sten. Smagen i
friske slåen er meget sammensnerpende p.g.a. det høje indhold af tannin,
men efter frost kan frugten anvendes til f.eks. saft, gelé, frugtvin og i
særdeleshed til Bitterfremstilling. Det er især kernerne i stenene, som giver
denne halvbitter karakter af mandler og eksotisk frugt.

[ Tilbage ]

Steen Folsted Andersen
TLF : 98 92 83 00
E-mail : steen.folsted@has.dk