? Madlavning for mænd

Madlavning for mænd        ·              Højene Skole - Efterår 2021







Foto: © flemming carlsen







Hytteost med krydderurter, samt friteret porre



Ingredienser - 4 pers.:

1 andebryst i appelsinlage
(andebryst der har lagt i appelsinjuice i minimum 4 timer)




Fremgangsmåde:

Tør andebrystet let af med noget køkkenrulle
Lav snit på tværs ned i fedtet/skindet af andebrystet
Varm en pande op med lidt fedtstof

Kom skindsiden ned af på din varme pande.

Brun det godt af på begge siden, kom det herefter i ovnen i 15 min på 180 c. Lad den trække i 15- 20 min. (Aldrig staniol om)




PESTO:
100 g grønkål
40 g parmesanost
40 g mandler
2 fed hvidløg
3 dl olie
salt, peber, løgpulver
citron
1 tsk honning

Skyl grønkålen,
Blend parmesanost og mandler.
Kom grønkålene på og blend dem med.
Kom olie på indtil det har den konsistens du ønsker.
Tilsæt honning og citron
Smag til med salt, peber, løgpulver, presset hvidløg


Hytteostecreme:
250 g hytteost
Hakket friske krydderurter
Smag til med:
Løgpulver, salt, citron og peber

Cremen blendes til en fin masse. Smag til.


Friteret porre
1 porre, skæres i strimler
Friteres i olie til de er gyldne. Tages op med en hulske og kommes på fedtsugninger papir eller køkkenrulle. Drys dem med
groft salt.

Anden skæres i skiver, anrettes på pestoen, kom cremen ved og anret de friteret porre ovenpå.










Foto: © flemming carlsen







Kyllingerulle med krydderurter, vendt i krydderrasp


Hertil ravioli med ost og spinat
Samt saute af gulerødder og selleri, samt hvidløgssauce




Ingredienser:

400 g kyllingefars
1 æg
hakket krydderurter
salt, peber
1 dl vand
mel efter behov
Rasp
Paprika
Løgpulver
salt, peber
æg


Fremgangsmåde:
Hak krydderurterne fint.
Kom kyllinge farsen op i en skål, mix det med æg, vand, salt, peber og de hakkede krydderurter.
TIlsæt lidt mel til farsen er fast (nu ikke for meget)
Bland rasp, paprika, løgpulver, salt og peber i en skål.
Slå et æg ud i en anden skål og pisk det sammen med en gaffel.
Form farsen til tykke aflange pølser vend dem i æg og derefter i rasp-blandningen.
Steges på en varm pande i rigeligt fedtstof. Pas på ikke at branke dem, de skal være gyldne. Sæt dem evt. i ovnen i
10 minutter ved 180 c.





Ravioli med ost og spinat
200 g tipo 00
60 g durummel
1 tsk salt
3 æg
Lidt vand
Spinatblade
Frisk mozzarella
salt, peber, citron

Fremgangsmåde:
Bland melet og kom det på bordet, lav en fordybning i midten og kom dine æg ind i midten og salt.
Start udefra og arbejd dig ind mod midten, enten med dine hænder eller en gaffel. Fold melet ind i ægget indtil du har samlet
det helt. nu bruger du hænderne.
Hvis den pludselig bliver for tør og du ikke kan samle den, tilsæt nogle dråber vand og fortsæt til den er glat og fin.
Film dejen og sæt den på køl i en halv time.
Bring en gryde med en masse vand i kog! Skær dit fyld. Hak spinaten og osten, vend det sammen i en skål og krydr det med
salt, peber og citron
Del dejen i 2 eller 3 stykker
Rul den ud på pastamaskinen. start på 1 og kør den igennem 2 gange. drys dejen med mel, fold hver ende ind så de mødes
på midten og kør den igen.
Dette gør du igen på 2-3-4 til det har den tykkelse du synes pastadejen skal have.
Drys mel på bordet og kom din dej derpå. Stik dejen ud i cirkler på ca. 4 til 6 cm i diameter.
Kom fyldet på hver anden cirkel i midten og brug den uden fyld som låg. Tryk dejen godt sammen rundt kanten med en gaffel,
så fyldet ikke flyder ud.
Kommes i kogende saltet vand, lidt af gangen, så de ikke klistrer sammen. ca. 3-4 min.
Tag dem op hen af vejen, sørg for de ikke hænger sammen. De er nu klar til servering.





Saute af gulerødder og selleri
4 gulerødder
½ selleri

Fremgangsmåde:
Skæres i grove, men mundrette stykker.
Kommes i kogende vand til de er let møre.
Tages op af vandet, kom dem på en varm pande med olie eller margarine og sauter dem til det er gyldne, drys med salt, peber
og evt andet.




Hvidløgssauce:
1 skalotteløg
hvidløg efter smag
Madlavningsfløde efter behov
½ l sødmælk
3 dl Hønsebouillon
salt, peber, citron

Fremgangsmåde:
Løget hakkes og sauteres i en kasserolle i smør
Kom hønsebouillon på og rør det godt rundt. TIlsæt sødmælk og få det i kog,
smag til med hvidløg, salt, peber og citron.
TIlsæt madlavningsfløde og jævn saucen med roux eller maizena
Smag til!
Anrettes på tallerken
Kyllingerullerne med pasta, sauce og saute.
Velbekomme!











Foto: © flemming carlsen









Bastognekage med marengs.


Ingredienser:


Bastogne bund :
170 g. smør
520 g. Bastognekiks
90 g. sukker

Marengs:
6 stk. æggehvide
2 knivspids salt
280 g. sukker

Vaniljeskum:
5 dl. piskefløde
2 tsk. vaniljesukker
2 spsk. flormelis
4 spsk. creme fraiche

Pynt:
200 g. hindbær
100 g. blåbær




Fremgangsmåde:

1. Tænd ovnen på 160 grader alm. ovn.
2. Smelt smør i en lille gryde eller i mikroovnen. Knus kiksene, så de er helt fine (et tip er at putte dem i en plastikpose og så
    knuse dem med en kagerulle). Bland de knuste kiks med det smeltede smør og sukker.
3. Beklæd en springform (Ø23) med bagepapir og pres kikseblandingen godt ned i bunden.
4. Pisk nu æggehvider til det skummer med en elpisker. Tilsæt salt og sukker og skru op for hastigheden.
5. Pisk ved høj hastighed indtil du har en luftig og glat marengs. Det tager ca. 5-10 minutter.
6. Fordel marengsen ovenpå kiksebunden.
7. Bag kagen i ovnen i ca. 20-25 minutter i den forvarmede ovn. Kagen skal være fast på toppen og have fået lidt farve. Hvis
    den ikke er det, så giv den lidt længere tid i ovnen.
8. Tag bunden ud og lad den afkøle helt, så bunden får lov at sætte sig.
9. Løsn forsigtigt formen og fjern den. Skub evt. bunden af springformsbunden og over på en tallerken.
10. Kom piskefløde, creme fraiche, vaniljesukker og flormelis op i en skål. Pisk med en elpisker, indtil du har en fast creme.
11. Fordel cremen på kagen kort inden servering og pynt med bær/frugt efter eget ønske.













[ Tilbage ]



 

Steen Folsted
Mobil : 20 68 83 00
E-mail : steen.folsted@has.dk




Denne side er oprettet 7. december 2021