? Madlavning for mænd

Madlavning for mænd        ·              Højene Skole - Forår 2020






                    
Foto: © gitte lerche







Italiensk Kartoffelsuppe


Ingredienser - 4 pers.:

500 g kartofler
1 stk. løg
100 g knoldselleri
2 spsk. olivenolie
2 dl grøntsagsbouillon
50 g revet ost
salt/peber

Sprød selleri
200 g knoldselleri - i julienne
2 dl olivenolie

Grønsager
200 g broccoli
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg

Tilbehør
4 skiver brød (tynde skiver)




Fremgangsmåde:

Kartoffelsuppen:
Skræl kartofler og selleri og skær dem i mindre stykker. Pil løget og hak det. Svits løg, kartofler og selleri kort i olivenolie
og damp dem møre i grøntsagsbouillon eller vand. Blend det til en fløjlsagtig suppe og smag den til med ost, salt og peber.
Tilsæt evt. mere kogende vand el. grøntsagsbouillon så suppen får den rigtige konsistens. Hold suppen varm.

Sprød selleri:
Skær selleri i julienne. Varm olien op i en lille gryde og steg selleri sprøde i olie ved 180 grader og læg dem på et stk. fedt-
sugende papir.

Grøntsager:
Skær broccolien i mindre stykker og damp dem let møre i kogende vand. Hæld vandet fra og varm olivenolien sammen
med broccolien og knust hvidløg, så olien tager smag fra hvidløget.

Anretning:
Server suppen. - Kom broccolien på toppen, derefter det stegte selleri og til sidst en brødskive.









                    
Foto: © gitte lerche







Pasta med hvidløgsristede hummerhaler


Ingredienser: 4 pers.

350 g hummerhaler
1 spsk. Olivenolie
1 dl. hvidvin
1 dl. Vand
1 dl. Piskefløde
300 g Pasta
1 stk. Squash
12 stk. Blommetomater
20 g Smør
1 stk. Fed hvidløg
1 stk. Citron
salt og peber



Fremgangsmåde:

Pil skal af halerne – stil hummerhalerne på køl. Tag nu skaller og svits det i en gryde i olie. Kom hvidvin og vand på skallerne,
og lad dem simre under låg i 5 minutter.
Hæld fløde herpå, og kog skallerne op. Tag dem straks fra varmen, og lad dem stå og trække.
Kog pastaen se opskrift. Skær squash i tynde stimler a la spaghetti. Skær tomaterne lige over.
Sigt skallerne fra saucen, og varm saucen op. Kom tomater og courgetter heri og kog op. Vend saucen med afdryppet pasta. Smages til med citronsaft, salt og peber.
Svits halerne i smør og finthakket hvidløg i 1-2 minutter. Fordel halerne over pastaen, og server dem.








Pasta


Ingredienser:

250 g Durum mel, plus ekstra til afstøvning
250 g Tipo 00 mel
5 æg



Fremgangsmåde:

Kom melet i en stor skål og lave en fordybning i midten.
Slå æggene ud i fordybningen.
Slå hul på æggeblommen med en gaffel, og pisk æggene lidt sammen, mens melet langsomt bliver blandet med.
Tilsæt gradvist melet udefra og ind, indtil dejen er glat.
Når det bliver for svært at blande med gaflen, kom mel på hænderne og ælt på et melstøvet bord/overflade i 4 – 5 mi-
nutter, eller indtil dejen er glat og elastisk (æg kan variere i størrelse og mel kan variere i fugtighed; denne dej skal ikke
være for våd eller tør, men nappe en anelse).
Brug evt. vand eller mel hvis dejen føles for tør/våd.

Udrulles i ønskede form.

”Pasta skal koges i en stor gryde spilkogende saltet vand, så der er masser af plads til, at den ikke klumper sammen. Når
man bruger en stor gryde vand, kommer den også hurtigere i kog igen, efter at pastaen er kommet i. Det er vigtigt, at
pastaen koger hele tiden. Brug ca. 2 spsk. salt til 5 liter vand. Når vandet skal være så saltet, er det for at give pastaen
smag. Pastaen skal smage af noget, særlig når saucerne er meget enkle. Vandet skal koge hele tiden, ellers bliver pastaen
meget hurtig kogt færdig, og man skal være opmærksom, hvis man vil sikre sig, at den er al dente. Koges i 2 – 5 minutter.










Cantucci - mandelkager fra Toscana


- der gerne må dyppes i en Vin Santo!




Ingredienser:


Ca. 50 stk.

250 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
250 g sukker
3 æg
1 tsk. vaniljesukker
125 g hakkede mandler
Revet skal af en appelsin




Fremgangsmåde:


Ælt mel, bagepulver, sukker, appelsinskal, vanilje og æg sammen til en klistret dej.
Ælt mandlerne godt ind i dejen.

Tryk dejen ud i en 40 cm lang stang og ca. 10 cm bred, og ca. 1,5 cm høj.

Bag på bagepapir ved 175 grader i 15 min.
Tages ud, og afkøles let, inden de skæres i ca. 1 cm tykke ”skrå” skiver.

Placer disse skiver med skærefladen opad på bagepladen.
Bages 10 min. mere, indtil de er gyldne.

Afkøles på bagerist.

Opbevares i tætsluttende dåse.














[ Tilbage ]



 

Steen Folsted
TLF : 98 92 83 00    -    Mobil : 20 68 83 00
E-mail : steen.folsted@has.dk




Denne side er oprettet 30. januar 2020