Madlavning for mænd        ·              Højene Skole - Efterår 2018






                    





                    
Foto: © steen folsted







Kartoffel-porresuppe


Ingredienser - 4 pers.:

3 knsp. Salt og peber
3 stk. Porre
Kartoffelmos
1 tsk.Olivenolie
5 dl grøntsagsfond

Kartoffelmos
400 g Kartofler
½ dl Fløde
100 g Smør

Topping
Brøndkarse
100 g Bacon, røget



Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne, skær i mindre stykker. Kog dem møre i usaltet vand.
Mos dem sammen med fløde og smør. Smag til med salt/peber.

Skær bacon i små tern. Steg det sprødt på en varm pande. Læg på fedtsugende papir.
Rens porrerne, og skær dem i fine stykker.
Steg dem i baconfedt til de er let møre.
Hæld fond på, og lad koge, 5-6 min. Rør kartoffelmos i, og varm suppen.
Smag til med salt/peber. Blend suppen glat med en stavblender.

Server med sprødstegt bacon, et dryp olivenolie og brøndkarse.







                    





                    
Foto: © steen folsted







Bagt laks med grøntsagspasta og spinatpesto


Ingredienser - 2 pers.:

Laks
2 stk. Laksefilet
Havsalt
Peber, friskkværnet
½ stk. Lime
1 tsk. Nigellafrø

Grønsagspasta
½ stk. Squash
4 stk. Radiser
4 stk. Asparges

Pesto
½ dl Mandler
2 håndfulde spinat
20 g grana padona, fintrevet
½ tsk. Salt
1 fed hvidløg
Olivenolie
Saft af ½ citron

Til anretning
Lucernespirer
Spinat



Fremgangsmåde:

Sæt ovnen på 175° varmluft.
Dryp lime ud over laksefileter, og drys med salt, peber og nigellafrø. Bag i ovnen, ca. 15 min.
Skær squash, radiser og asparges til tynde strimler på et mandolinjern eller med en tyndskræller. Stil til side.
Svits mandlerne på en tør pande. Blend dem og de øvrige ingredienser til pestoen, til den har den rette konsistens.
Vend grøntsagspastaen med spinatpesto, gem lidt til anretningen.
Anret laksen på ”pastaen” samt spinatblade og spirer.







                    





                    
Foto: © steen folsted







Upside down kage – med blommer


Ingredienser:

200 g smør
200 g sukker
1 tsk. vanilje
5 æg
100 g yoghurt naturel
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
14-16 små blommer - færre hvis de er større.
4 spsk. lys sirup



Fremgangsmåde:

Smør, sukker og vaniljekorn piskes luftige. Forvent det tager min. 7-8 minutter på maskine.
Æggene tilsættes et efter et. Sørg for at det er helt indarbejdet i dejen før det næste kommes i. Kom yoghurt i.
Sigt hvedemel og bagepulver i, foldes forsigtigt ind i dejen.

Smør en 24 cm tærteform godt. Kom sirup i bunden.
Halver blommerne og fjern stenene. Skær blommerne i tynde både. Fordel blommerne så de danner en ring, start yderst.
De næste skal overlappe lidt.

Fordel dejen over blommerne forsigtigt og sørg for at den ikke flytter for meget på blommerne.
Bag kagen ca. 30 minutter ved 180 gr - varmluft. Vend den ud med det samme.

Server med creme fraiche.













[ Tilbage ]



 

Steen Folsted
TLF : 98 92 83 00    -    Mobil : 20 68 83 00
E-mail : steen.folsted@has.dk




Denne side er oprettet 29. oktober 2018