Madlavning for mænd        ·              Højene Skole - Efterår 2017






                    
Foto: © steen folsted                                                              Foto: © steen folsted




                    
Foto: © steen folsted                                                              Foto: © steen folsted







Tatar med sild - urtemayo og pocheret æg


Ingredienser - 4 - 6 pers.:

Urtemayo
1 tsk. groft salt
1 tsk. sennep
2 stk. pasteuriserede æggeblommer
1½ dl. vindruekerneolie
½ citron
friskkværnet peber
Krydderurter (persille, dild og purløg)

Tatar
125 g marinerede sild
125 g røde krydrede sild
1 stk. rødløg
1 – 2 spsk. kapers
1 stk. citron
4 – 6 sk. rugbrød


Fremgangsmåde:

Æggeblomme, sennep, citron, salt og peber piskes godt sammen.
Olien tilsættes lidt ad gangen og mayo'en piskes indtil olien er optaget i blandingen.
Bliver mayo’en for tyk undervejs piskes der nogle dråber vand i.
Smag til med salt, peber, sennep og citron.
Skyl og slyng krydderurterne tørre. Tag lidt fra til pynt.
Hak krydderurterne helt fint, og vend med mayonnaise.
Hak de to slags sild helt fint. Hak rødløget – tag lidt fra til pynt.
Vend sild med rødløg, kapers og reven citronskal.




Pocheret æg

4 pers.

Ingredienser
En gryde med vand (kogende)
4 æg

Fremgangsmåde
Slå æggene ud i 4 kopper. Kog vandet og skru ned, så det simrer.
Hæld æggene i ét ad gangen og saml hviden om blommen med en ske.
Lad dem simre 4 – 5 min., løft dem op med en hulske og dryp dem af på køkkenrulle.
Anret på rugbrødet - Sildetatar - top med urtemayonnaise, løg, pocheret æg - pynt med krydderurter.














                    
Foto: © steen folsted                                                              Foto: © steen folsted




                    
Foto: © steen folsted                                                              Foto: © steen folsted


Glaseret skinke med jul


Ingredienser:

1 stk. skinke a 2 – 3 kg
5 – 6 stk. Laurbærblade
10 stk. Peberkorn
Vand til det dækker



Fremgangsmåde:


Læg skinken i en gryde, og dæk den med vand.
Tilsæt laurbærblade og peberkorn, og bring i kog.
Lad skinken simre under låg i 1 – 1½ time.
Lad den stå i kogelagen, til den skal glaseres.
Rør i mellemtiden sennep, farin, fintrevet appelsinskal, appelsinsaft sammen.
Tag skinken op af kogelagen og rids fedtet på kryds og tværs med en skarp kniv, så glaseringen har noget at hænge ved,
og smør glaseringen ud over skinken, stik nelliker i.
Sæt skinken i ovnen ved 190°, og giv den 8-10 min., indtil glaseringen er helt 'sprød' og gylden.


Glasering
1 stk. appelsin, både saft og skal
4 spsk. Farin
4 spsk. Grov sennep
Nelliker


Hjemmelavet sennep – Hjemmeopgave!
For at fremstille sennep skal du bruge: sennepsfrø, vineddike, vand eller vin, salt og eventuelt sukker eller honning og krydderier.



Grundopskrift på sennep.

Ingredienser
1 dl sennepsfrø (65g) eller formalede sennepsfrø som Colman’s
3-4 spsk. vineddike
3-4 spsk. honning
Salt
Krydderier (f.eks. chili, koriander, spidskommen, kanel, nelliker, fennikel, ...)
Vand eller vin.

Fremgangsmåde
Sennepsfrøene mortes eller blendes sammen med de øvrige krydderier.
Honning, vineddike og vand/vin tilsættes til konsistensen passer.
Blandingen gives et opkog og afkøles – det gør smagen mere rund.












                    
Foto: © steen folsted                                                              Foto: © steen folsted




                    
Foto: © steen folsted                                                              Foto: © steen folsted







Grønkålssalat med gulerod og æble toppet m. ristet grønkål


Ingredienser - 4 - 6 pers.

200 g ribbet grønkål
2 stk. gulerødder
2 stk. skalotteløg
8 stk. tørrede figner
2 stk. madæbler (belle de boskoop)
2 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
1 spsk. rørsukker
Salt og friskkværnet peber



Fremgangsmåde:

Gå grønkålen efter for stykker af stok, vask den grundigt i koldt vand, og afdryp den i en sigte. Snit grønkålen fint, og kom
den i en skål. Skræl og pil gulerødder og skalotteløg og snit begge dele i tynde skiver.

Skær fignerne ud i tynde skiver, skær æblerne ud i kvarte, befri dem for kernehus, og skær dem i fine både, og kom dem
ned i skålen til kålen sammen med gulerødder, løg og figner.
Vend hele herligheden med olie, eddike, sukker, salt og peber, og smag så på salaten, og tilsæt evt. lidt ekstra salt, peber
og olie.




Ristet grønkål

Ingredienser
250 g. grønkål
Ca. 2 - 4 spsk. Olivenolie
Salt


Fremgangsmåde
Skyl grønkålen og dub den tør.
Hvis den er i hele blade skæres stokken af og bladende rives i mindre stykker.
Kom dem i en skål og hæld olie ved lidt af gangen.
Sørg for, at alle blade bliver vendt i lidt olie.
Stil ovnen på 125 grader ved varmluft.
Spred grønkålen ud på en bageplade, eller rist med bagepapir på.
Stil den i ovnen i ca. 10 minutter, MEN hold godt øje med dem, da de hurtig kan blive for sorte.
Når grønkålen er færdig drysses den med salt.
Afkøles




Gammeldags hvidkål - 4 - 6 pers.

Ingredienser

500 g kogt, hakket hvidkål
1,5 dl mælk/fløde
25 g smør
Salt/peber
friskrevet muskatnød


Fremgangsmåde
Hvidkålen snittes/rives fint
Koges mør i letsaltet vand, hæld vandet fra, vrid kålen tør.
Smelt smør i en tykbundet gryde og kom hvidkålen på, rør rundt.
Tilsæt mælk/fløde og smag til med salt/peber og muskatnød.














                    
Foto: © steen folsted                                                              Foto: © steen folsted









Chokoladetærte med pære og valnødder


Ingredienser:

100 g mørk chokolade
75 g valnødder
180 g mørk chokolade
125 g smør
2 æg
75 g rørsukker
1 tsk. vanilje
1 tsk. kanel
1 spsk. stærk kaffe
100 g hvedemel
ca. 750 g modne pærer
smør og sukker til formen
lidt flormelis som drys

Desuden
Springform på ca. 24 cm i diameter


Fremgangsmåde:

Hak de 100 g chokolade groft. Hak valnødderne groft. Kom begge dele i en skål og stil den til side. Hak de 180 g chokolade
og smelt det sammen med smørret i en lille gryde over svagt blus. Tag gryden af blusset. Forvarm ovnen til 180°. Pisk æg,
rørsukker, vanilje og kanel meget luftigt i en skål. Rør kaffe og den smeltede chokolade i. Sigt melet i og vend det i massen.
Vend til sidst chokolade-valnøddeblandingen i.
Skræl pærerne, del dem i kvarte og fjern kernehuset. Smør springformen og drys den med sukker. Hæld det overskydende
sukker væk. Fordel dejen i formen og læg pærestykkerne ovenpå – f.eks. som en roset. Drys med flormelis. Bag kagen midt
i ovnen i ca. 55 minutter. Tag den ud og lad den køle let af i formen før servering.






[ Tilbage ]



 

Steen Folsted
TLF : 98 92 83 00    -    Mobil : 20 68 83 00
E-mail : steen.folsted@has.dk




Denne side er oprettet 11. december 2017