Madlavning for mænd        ·              Højene Skole - Efterår 2017







Foto: © Steen Folsted





Hokkaido suppe med kokos


Ingredienser - 4 pers.:

750 gr. udskåret hokkaido
1 stort rødløg
1 syrligt æble
½-1 rød chili (afh.af hvor stærk du ønsker suppen)
1 spsk. olivenolie
1 spsk. smør
2 tsk. middelstærk karry
3/4 l lys bouillon
2 1/2 dl kokosmælk

Suppen krydres med salt, timian, koriander, spidskommen og friskkværnet peber efter smag og behag.



Fremgangsmåde:


Skræl Hokkaidogræskarret og skær hokkaidokødet i grove tern. Pil og hak løg og chili. Skær løgene i skiver og fjern
kernerne fra chilien og hak den fint. Skræl æblet og skær det i tern. Varm lidt smør og olivenolie i gryden, tilsæt karry
og chili og derefter løgene, der simrer til de er halvbløde. Bliver smør/olivenolieblandingen for varm, tilsættes lidt vand.
Resten af ingredienserne (undtagen kokosmælken) kommes i sammen med bouillonen, og koger godt en halv time under
låg. Tilsæt kokosmælk, varm forsigtigt og purer suppen med stavblender og smag til med krydderier.
















                    
Foto: © Steen Folsted                                                              Foto: © Steen Folsted




                    
Foto: © Steen Folsted                                                              Foto: © Steen Folsted







Pandestegt gris med tomat, bacon og øl, dertil rødder og mos


Ingredienser - 4 pers.

4 stk. svinekoteletter med skaft
4 spsk. olivenolie
2 stk. mørk øl
4 stk. forårsløg skåret skråt
4 stk. små rødløg i både
4 stk. soltørrede tomater
200 g bacon
2 stk. tomater
1 stk. citron
2 spsk. honning
1 dl balsamico
salt og peber
frisk timian



Fremgangsmåde:

Rist koteletterne af på panden i 5-6 min. på begge sider.
Krydr med salt og peber og hæld olivenolie på.
Skub dem over i den ene side af panden og tilsæt løg og bacon og rist dem af.
Vend det med tomater. Tilsæt øl, citron, honning og balsamico, og lad det lige koge sammen i ovnen i 10 min. ved
200 grader.
Krydr med salt og peber.
Her kan du tilsætte lidt smør, hvis der skal være lidt sovs.
Drys med frisk timian.



Stegte persillerødder med hakkede urter

1 kg persillerødder
1 stk. citron
4 spsk. olie
100 g smør
hakkede krydderurter



Kartoffelpure m urter,friskost/kapers

400 g kartofler
1 dl. mælk
200 g smør
100 g frisk flødeost
2 spsk. hakkede kapers



Pres citronen ned i en liter vand. Skyl og skræl persillerødderne. Kom dem i citronvand så de ikke bliver brune.
Kog dem i let saltet vand i ca. 5 minutter og køl dem herefter ned i koldt vand.
Når de er kølet af, steges de på en middelvarm pande i olien, indtil de er gyldne på alle sider.
Når de er gyldne kommes smørret på panden og bruser op, og herefter kommes de hakkede krydderurter på.
Krydr med salt og peber og server straks herefter.

Kog kartoflerne helt møre i vand. I en gryde ved siden af varmes mælk og smør i en gryde med salt og peber.
Kartoflerne drænes for vand og damper af.
Kartoflerne moses med en kartoffelmoser eller med en håndmixer.
Tilsæt mælken lidt af gangen og smag til med salt og peber.


















Foto: © Steen Folsted





Gateau Marcel


Ingredienser - 6 pers

175 g mørk chokolade
175 g smør
175 g sukker
3,5 stk. bæger past. æggeblommer
3 stk. bæger past. æggehvider
20 g blødt smør (Til at smøre formen med)
10 g sukker (Til at drysse i den smurte form)
20 g kakao



Fremgangsmåde:


Chokolade og smør smeltes i en skål over vandbad. Bland 2/3 del af sukkeret med æggeblommerne og pisk det hvidt.

Pisk hviderne stive i en anden skål og tilsæt den sidste tredjedel af sukkeret undervejs. Vend forsigtigt chokoladeblandingen
op i skålen med de piskede æggeblommer.

Fold derefter lidt efter lidt de piskede hvider sammen med chokolade- og æggeblandingen, så det ender med at give en homogen masse.

Gnid en stor springform grundigt med blødt smør på indersiden, drys med sukker og bank det overskydende af. Det gør det nemmere at løsne bunden, når kagen er bagt.

Hæld halvdelen af moussen op i formen og bag den ved 175° i ca. 30 min. Stil resten af moussen til at hvile i køleskabet.

Tag kagen ud af ovnen, selvom den ikke ser helt færdig ud. Den vil falde sammen, og det er meningen. Lad den køle lidt af til
sidst i køleskabet.

Fordel resten af chokolademoussen oven på bunden og glat det ud, så overfladen bliver pæn og jævn. Stil kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig nogle timer eller evt. natten over. Kagen løsnes fra kanten og bunden af springformen med en
kniv.

Sigt kakao over kagen.


















[ Tilbage ]



 

Steen Folsted
TLF : 98 92 83 00    -    Mobil : 20 68 83 00
E-mail : steen.folsted@has.dk




Denne side er oprettet 22. oktober 2017