

Foto: © Steen Folsted
Hokkaido Salat
Ingredienser - 5 pers.:
Denne salat med Hokkaidogræskar er velsmagende, sund og fyldt med gode fibre og sunde næringsstoffer.
1 Hokkaidogræskar
200 g grønkål
Kernerne fra 1/2 granatæble
1 dl yoghurt naturel
½ bdt. persille
Saften af 1/2 citron
25 g græskarkerner
5 spsk. olivenolie
2 spsk. balsamico eddike
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
Skræl Hokkaidogræskarret, del det og fjern kernerne.
Skær græskarkødet i mindre stykker og bag det i ovnen ved 180 grader i cirka 20-25 min
Lad stykkerne køle af, og vend dem derefter i olivenolie, lidt hakket persille, salt og peber.
Imens græskarstykkerne bager:
Tag granatæblekernerne ud.
Skylle og hakke grønkålen fin.
Lav en dressing af olivenolie, balsamico eddike, citronsaft, salt og friskkværnet peber og vend grønkålen deri. Lad det trække i cirka 15 minutter.
Rist græskarkernerne forsigtigt på en pande med lidt jomfruolivenolie, pas på at varmen ikke bliver for høj.
Bland yoghurt med persille, friskkværnet peber til en dressing.
Anret grønkålen i bunden, derefter blandes græskarstykkerne i, der toppes med fetadressing, græskarkerner og granatæblekerner.


Foto: © Steen Folsted Foto: © Steen Folsted
Krebinetter med panko og bagte løg
Ingredienser - 4 pers.
600 g fars
75 g grov hakket svampe/champignon
½ løg fint hakket
Panko
½ formbrød
1 æg pisket med lidt koldt vand
Smør og olie til stegning
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Rør farsen med stegte svampe og løg
Form farsen til 4 krebinetter
Vend i sammenpisket æg og panko
Steg 2 - 3 min. på hver side
Kom dem derefter i et ildfast fad og steg dem færdige i ovnen på 180 gr i ca. 5 minutter.
Panko
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 100 gr.
Skær alle skorper af brødet
Del brødet på langs
Riv brødet i foodprocessor på den grove plade el. på den grove side af et rivejern
Kom den 'rå' panko i en bradepande med bagepapir og sæt den i ovnen
Den skal tørre langsomt
Giv den 10 minutter og vend forsigtigt rund i brødkrummerne
Gentag dette 3 gange
Ovnen skrues op på 150°C og bag pankoen yderlige 10 min.
Den skal være knastør
Afkøles let og er klar til brug


Foto: © Steen Folsted
Sauce med svampe og løg
Ingredienser: 5 pers.
100 g hakkede champignoner
2 finthakkede skalotteløg
1½ spsk. olie
5 dl kalvefond
1 timiankvist
1 par stilke persille
25 g koldt smør
salt og kværnet peber
evt. ½ spsk. mørk balsamico
150 g champignon/svampe i tynde skiver
Fremgangsmåde:
Hak svampe og løg, og svits dem i olie i et par minutter.
Hæld fond over sammen med timian- og persillekviste.
Lad det hele småkoge uden låg i 15 - 20 min.
Si det.
Lad det koge op igen, og pisk det kolde smør i.
Smag saucen til.
Rist champignon/svampe skiverne på en tør pande, og kom dem i saucen.


Foto: © Steen Folsted
Bagte løg
Ingredienser - 5 pers.:
5 mellemstore løg
Salt
Timian og honning til ”pynt” – evt. et drys salt.
Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 175 °C.
Dæk bunden af et ovnfast fad med salt og placer de hele, uskrællede løg herpå.
Bag løgene i 35 minutter.
Skær en lille smule af bunden af hvert løg med en skarp kniv og pres de bagte løg ud igennem hullet - Kasser skrællerne.
Server løgene der er stænket med lidt honning og et drys af frisk timian.


Foto: © Steen Folsted
Mørk chokoladekage
Ingredienser - ca. 12 stk.:
200 g mørk chokolade min. 70 %
200 g smør
200 g rørsukker
8 æg
1 spsk. smør til at smøre formen med
Fremgangsmåde:
Smelt chokolade, smør og sukker over vandbad.
Del æggene.
Pisk hviderne stive.
Når chokolade massen er smeltet, røres æggeblommerne i.
Vend derefter forsigtig de stift piskede æggehvider i.
Dejen kommes i en smurt springform.
Bag kagen i ved 160 gr. i ca. 20 min.
Kan spises som den er, evt. med en kop kaffe.
Kan også serveres med drænet yoghurt rørt med flormelis, dertil friske bær el. frugt i stykker.
[ Tilbage ]

Steen Folsted Andersen TLF : 98 92 83 00 - Mobil : 20 68 83 00
E-mail : steen.folsted@has.dk
|