

Foto: © Steen Folsted
Bacon- og kartoffelquiche.
Ingredienser - 4 pers.
Dej:
150 g hvedemel
1 knivspids køkkensalt
70 g Smør
1 dl vand
Fyld:
150 g kartofler
100 g bacon
2 1/2 dl piskefløde 38%
2 1/2 dl skummetmælk
2 æg
2 æggeblommer
2 knivspids reven muskatnød
2 spsk frisk persille
70 g Emmenthaler
1 knivspids køkkensalt
1 knivspids peber
Fremgangsmåde
Dej: Bland hvedemel med salt. Fordel smør i små stykker og ælt det godt sammen med melblandingen til smørret er helt
smuldret. Tilsæt så vand og saml dejen hurtigt. Lad dejen hvile 30 min.
Fyld: Vask og skræl kartoflerne og skær dem i små stykker. Kog dem op og lad dem simre i 10 min. Når de er færdige, dræ-
nes de for vand. Steg bacon i en pande, når det er gylden brunt tilsættes kartoflerne og det tages af varmen. Hak persillen.
Tænd ovnen på 175°c. Piskefløde, mælk, æg, æggeblommer piskes sammen, salt og peber efter behov. Emmentaleren rives.
Når fyldet er klar rulles dejen ud og lægges i en oliesmurt tærteform og der prikkes huller med en gaffel over hele bunden.
Fyld kartofler og bacon og persille i tærteformen og hæld æggemassen udover og læg osten på toppen. Bages i 35-45 min.
og stilles til afkøling før servering.

Foto: © Steen Folsted
Svinemørbrad med mangochutney
Ingredienser - 6 pers.
Tilbehør:
2 løg
1 spsk frisk ingefær
1 spsk olie
1/2 tsk spidskommen
1 stk mango
1 spsk hakket jalapeno
1/2 tsk gurkemeje
2 spsk citronsaft
bordsalt
peber
2 svinemørbrader
1 tsk karry
køkkensalt
peber
Fremgangsmåde
Hak løg og ingefær fint. Opvarm olien i en pande og sautér løg, ingefær og kommen heri i 5 min. Skræl mangoen og hak
kødet. Kom mango, jalapeno og gurkemeje på panden til løgblandingen. Rør citronsaft i. Smag chutneyen til med salt og
peber.
Klargør en grill til medium-høj temperatur. Gnid alle sider af mørbradene med karry, salt og peber. Grill mørbradene i ca.
20 min., hvorunder de vendes regelmæssigt.
Læg mørbradene på et skærebræt. Lad dem hvile i 5 min. Skær dem i stykker på 1 cm tykkelse og overfør kødet til tal-
lerkner. Servér sammen med chutneyen og pynt med hakket koriander.

Foto: © Steen Folsted
Bagte pærer med cognac
Ingredienser - 6 pers.
6 pærer
1/2 dl brun farin
2 spsk usaltet smør
1 dl vand
1/2 dl Cognac
1/2 dl piskefløde 38%
Fremgangsmåde
Opvarm ovnen til 230°C.
Skræl og halvér pærerne (efterlad stilken intakt) og fjern kernehuset med en ske. Vend pærerne med farin i en skål.
Smelt smørret i et ovnfast fad i ovnen. Tilsæt pærerne og vend dem i det smeltede smør. Tilsæt vand til fadet og bag
pærerne i fadet i ca. 40 min., afhængigt af hvor modne pærerne er. Vend dem et par gange undervejs.
Tag fadet ud af ovnen. Overfør pærerne til en tallerken med en hulske. Tilsæt cognac til pæresaucen. Rør rundt med
en ske og sørg for at skrabe de brunede og sprøde stykker af bunden af fadet. Returnér pærerne til fadet.
Pisk fløden i en skål. Tilsæt en lille anelse cognac og rør godt rundt. Servér pærerne med cognacsauce og flødeskum.
[ Tilbage ]

Steen Folsted Andersen TLF : 98 92 83 00 - Mobil : 20 68 83 00
E-mail : steen.folsted@has.dk
|